DM i Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab afholder hvert år Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab for elever på ungdomsuddannelserne. Danmarksmesterskabet er kulminationen på undervisningsforløbet Company Programme, hvor elevteams fra hele landet lærer at omsætte ideer i praksis. Til DM bliver elevernes idéer bedømt af erhvervs- og organisationsfolk, og vi kårer en Danmarksmester, en anden- og tredjeplads og uddeler en række særpriser. Vinderholdet går videre til Europamesterskabet, der bliver afholdt fra 2.-5. juli i Catania, Sicilien.

Se alle placeringer og point fra DM 2024

Stemningsfilm fra DM i Entreprenørskab 2023

      

      

Program for dagen

DM forløber over en hel dag med åbning om morgenen, efterfulgt af scenepræsentationer, standinterview og lukkede dommerinterviews. Mesterskabet afsluttes med prismiddag i Restauranten i Industriens Hus med god mad, underholdning og kåring af vindere.

Program for dagen

Program for prismiddagen

     

Deadlines

4. april 2024:
Deadline for indsendelse af  rapport.

Rapporten skal være modtaget hos Fonden for Entreprenørskab senest kl. 12.00 på cp@ffefonden.dk. Husk at skrive holdnavn, underviser og skole i mailen.

24. april 2024
Deadline for indsendelse af PPT-præsentation i 16:9-format. OBS: Hvis I bruger særlige fonte, så huske at indlejr disse som metadata, så det kan fremvises korrekt!

Præsentationen skal være modtaget hos Fonden for Entreprenørskab senest kl. 12.00 på cp@ffefonden.dk. Husk at skrive holdnavn, underviser og skole i mailen.

24. april 2024
Deadline for leje af bord til standen hos Messekompagniet via denne formular.

 

      

Bedømmelseskriterier

Holdene til DM bedømmes i henholdsvis rapport, scenepræsentation, standinterview og lukket dommerinterview, og du kan se bedømmelseskriterierne herunder.

Retningslinjer for rapporten

Bedømmelseskriterier for rapporten
Bedømmelseskriterier for scenepræsentationen

Bedømmelseskriterier for standinterviewet

Bedømmelseskriterier for lukket dommerinterview

    

Priser & vindere

HOVEDPRISER

Hovedpriserne uddeles på baggrund af scorer i de fire bedømmelsesdiscipliner (Rapport, Scenepræsentation, Stand-interview og Lukket interview) og efterfølgende votering i dommerpanelet:

  • 25.000 kr. samt rejse til og deltagelse i EM i Catania, Sicilien, den 2.-5. juli til danmarksmestrene.
  • 15.000 kr. til 2.-pladsen.
  • 10.000 kr. til 3.-pladsen.


Derudover uddeles der en række særpriser.

Læs mere om alle priserne her

Se tidligere vindere af DM her

     

         

Ønsker du at gæste DM?

Du er velkommen til at komme forbi Industriens Hus i dagstimerne og f.eks. overvære holdenes scenepræsentationer eller høre om deres idéer på deres stande. Det kræver blot forudgående tilmelding, som sikrer dig adgang til huset. Det er ikke muligt at tilmelde sig prismiddagen om aftenen.

Tilmeld dig som gæst her

    

Eventpartner

Eventsponsor

  

         

Partner på Life Science-prisen

Partner på Produkt-prisen